5. Kampen om sandheden
Mål: At konfirmanderne oplever, at det er vigtigt at følge sin samvittighed og tage personligt ansvar. |
|
Nøglespørgsmål: • Hvad er sandheden og kan man selv vælge, om man vil tro på det? • Hvem bestemmer i din persons liv/dit eget liv? |
|
Salme: Behold os Herre ved dit ord. (DDS 337) |
|
Fortælling: |
Reformationen er en kamp om sandheden. Det koster at holde fast ved sandheden.
I 1500-tallet åbnede verden sig. Der blev adgang til hidtil ukendte kontinenter. Nye varer blev tilgængelige. Nye forestillinger om tro og livssyn opstod. Konfirmanderne lever også med mange forskellige opfattelser af, hvad sandhed er. Vi er nød til at tage stilling til, hvad vi tror på.
Midt i en lille øvelse i at argumentere og stå fast på sin overbevisning, kommer pavens bandbulle til Luther. Hvad skal vi mene? Langt de fleste er på Luthers side – de vil ikke finde sig i anklagen – de mest konsekvente konfirmander mener, at bandbullen skal brændes af!
Det er nemt at piske en stemning op, så der bliver hurtigt lavet bannere og kampråb om retten til at tænke og tro frit. Uden for brændes bandbullen af til fryd og fornøjelse.
Da konfirmanderne kommer tilbage til konfirmandlokalet, er Luther-figuren fjernet.
Luther er blevet bortført! Har kejserens folk slået ham ihjel? Er pavens folk på vej til Rom med Luther for at få ham brændt på kætterbålet? Eller er Luther allerede død?
Tidsforbrug: ca. 2 timer.
Materialer til 5. episode
Planlægningsskema (pdf)
Planlægningsskema (Word)
Bandbulle til print (pdf)
Bandbulle (billede)
Påstande til dobbeltcirkel (PowerPoint)
Den vidunderlige kartoffel (video OBS! 57 Mb)
Kap. 4 af fortællingen om Martin Luther (Pdf)
Sådan så det ud i Rødding (Fotoalbum)