Hvordan planlægges og afvikles en storyline?

Selvom en storyline er forholdsvis åben for konfirmandernes input, så er det vigtigt, at præsten på forhånd har klart for sig, hvordan storylinen skal sættes i gang, og hvordan den afsluttes igen. Nøglespørgsmålene skal være formuleret for at sikre, at målene bliver nået undervejs. Hver episode skal være tænkt igennem, de enkelte aktiviteter skal være planlagt og alle nødvendige materialer skal fremskaffes. Der findes et planlægningsskema, som guider præsten igennem alle faser af et storylineforløb.

Præstens rolle i et storylineforløb

Konfirmationsforberedelsens formål er at bygge bro mellem konfirmandernes livsverden og evangeliet. I et storylineforløb opnås dette, ved at præsten leder storylineforløbet og samtidig leger med. Hun skal inddrage den enkelte konfirmands bidrag med respekt, så konfirmanderne får et ejerskab til det, der foregår i storylineforløbet. Det kræver målrettethed og et godt overblik, men samtidig skal præsten være fleksibel og tåle en vis uforudsigelighed.

Medhjælpere og involvering af menigheden

Det er både nødvendigt og sjovt at være flere voksne om at planlægge og deltage i et storylineforløb. Præsten og medhjælperne skal aktivt sørge for, at hele foretagendet udvikler sig i den rigtige retning. Nogle vil måske betegne hjælperne som ’kaospiloter’. Det er ikke nogen hemmelighed, at et storylineforløb er dynamisk - og indimellem ligner det en tilstand af total uorden eller forvirring.
Det er derfor en god idé i god tid, inden storylineforløbet begynder, at indkalde en kreds af engagerede voksne, der er villige til at hjælpe. Der er brug for folk, der fx kan udføre praktiske ting, øve salmer og melodier, optræde i forskellige roller, være ekspertvidner, lave mad, hjælpe med IT-opgaver eller være til stede i hele forløbet. Nogle præster har en kirke- og kulturmedarbejder, som oplagt kan være med i alle episoder. Både organist, graver og kirkesanger bliver som regel også involveret. Men i menigheden og hos forældre er der altid ressourcer at hente, og erfaringen viser, at mange gerne vil hjælpe og være med. På den måde er det ikke kun konfirmanderne, der får et ejerskab til storylineforløbet – hele menigheden bliver mere eller mindre engageret.

Kunsten at styre tiden

Tiden går, som bekendt, og den er som regel for knap. Det er en balance at være opmærksom på tiden hele tiden uden, at storylineforløbet bliver overstruktureret og fastlåst. For at forebygge stressede lektioner og en forpustet præst, skal aktiviteterne på forhånd nøje vurderes i forhold til tidsforbrug. Det tager fx tid at bevæge sig fra konfirmandlokalet til kirken, det tager tid at lytte. Derfor er det vigtigt, at præsten og medhjælperne har en detaljeret plan med minuttal på. Der skal være et intenst flow uden meningsløs ventetid – men opstår der en situation, som kræver tid, så er det vigtigt at give det tid.

Det hjælper alle, når præsten i begyndelsen af episoden introducerer tema og nøglespørgsmål, så alle ved, hvad det drejer sig om.

Som oftest vil konfirmanderne gerne bruge mere tid på aktiviteterne. Det kan i nogle tilfælde klares ved, at de gør noget færdigt derhjemme og medbringer det til næste episode. En lektion skal begynde og slutte til tiden.

Flipover

En flipover er uundværlig, når man arbejder med storyline, idet alle konfirmandernes forslag skal skrives op. Dette viser accept af den enkelte konfirmands formuleringer. Arkene fra flipoveren kan hænges op på væggen for at gemme informationerne til brug for det videre arbejde med temaet.

Materialer og indretning af lokalet

Konfirmanderne skal have mulighed for at være aktive og kreative, de skal kunne bruge fantasien, eksperimentere og konstruere. Fra begyndelsen skal stedet, hvor fortællingen foregår, fremstilles, og det kan gøres på mange forskellige måder. Ofte gøres det med en frise, som synligt for alle hænger på væggen i lokalet – og ikke optager gulvplads. Tredimensionel opbygning af stedet på et stort bord giver til gengæld muligheder for en større indlevelse, fordi formatet giver rumfang og bedre perspektiv. Hvis man har lokalerne helt til konfirmandernes egen rådighed, kan hele konfirmandlokalet indrettes til selve stedet.

Figurerne kan fremstilles som en kollage - enten bare ansigtet eller hele kroppen. Også figurerne kan laves tredimensionelt i ler eller et andet materiale. Figurerne kan desuden laves i naturlig størrelse ved hjælp af tøj, der sys sammen og fyldes ud med avispapir, halm eller lignende.

Overordnet set kan sted og figurer kreeres på alle mulige måder alt efter materialer, tid og lokale. Det er godt at have et stort udvalg af forskellige materialer til disposition. Det styrker fantasien og læringen. Det behøver ikke være dyre, indkøbte materialer. Præsten og medhjælperne kan i tiden op til storylineforløbet samle materiale som fx garn og gode stoffer, læder, filt, knapper, skotøjsæsker, mælkekartoner, anden emballage og udklædningstøj. Andre materialer må købes ind som fx: farver, maling, papir, karton, perler, kugler, sølv, guld og glimmer, limstifter, limpistoler, hæfteklammer og sakse. Der er også vigtigt at have tegnestifter, elefantsnot eller tape, når konfirmandernes arbejde skal hænges op.

Vi har gode erfaringer med, at konfirmanderne anvender deres smartphones eller iPads, når de skal søge oplysninger eller filme.

Det er en god regel, at konfirmanderne lægger materialerne på plads igen, når de er færdige med at bruge dem. Stor kreativitet kræver struktur og orden.

Konklusion

Hvorfor vælge storylinemetoden? Storylinemetoden er én blandt mange metoder. Når den er god at bruge, skyldes det, at den tager hensyn til konfirmandernes forudsætninger, udvikling og individualitet. De lærer gennem aktiv handling, og de får mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder. Konfirmanderne er som regel meget optaget af det, de laver. Udsagn som "Skal vi allerede hjem?" "Må vi ikke arbejde videre?" høres ofte. Aktiviteterne opleves som meningsfulde og sjove. De er involveret i historien, identificerer sig med figurerne og føler ejerskab. De bliver mere selvstændige, kritiske, ansvarsbevidste. De sociale relationer på holdet styrkes. Konfirmandens familie, lokalbefolkningen og menigheden bliver involverede og interesserede.
Der er mere at læse om storylinemetoden på www.storyline-danmark.dk.
God fornøjelse.